Annie M.G. Schmidt
Multi tool use
| Annie M.G. Schmidt |
|
| Fødd |
20. mai 1911
|
| Fødestad |
Kapelle, Kapelle
|
| Død |
21. mai 1995
|
| Dødsstad |
Amsterdam |
| Fødenamn |
Anna Maria Geertruida Schmidt |
| Opphav |
Kongeriket Nederlanda |
| Verka som |
skodespelforfattar, skribent, lyrikar, barnebokforfattar, bibliotekar, forfattar
|
| Born |
Flip van Duyn |
| Prisar |
H.C. Andersen-prisen, Constantijn Huygens-prisen, Gouden Griffel, Sølvgriffelen, Theo Thijsen Award, Cestoda-prisen, Edmond Hustinx Prize for playwrights, Gouden Harp, H.C. Andersen-prisen, Q2018176, Golden Paintbrush, Kinderboek van het jaar, Prijs van de Nederlandse Kinderjury, Q2018176, Q2555799
|
Anna Maria Geertruida Schmidt, kjend som Annie M.G. Schmidt, (fødd 20. mai 1911 i Kapelle, død 21. mai 1995 i Amsterdam) var ein nederlandsk forfattar.
Eurovision Song Contest 1956 |
Ho skreiv teksten til den fyrste songen som vart framførd i Eurovision Song Contest, «De vogels van Holland». Det var òg det fyrste bidraget til Nederland og det fyrste bidraget med nederlandsk tekst. Ein veit ikkje kva for plass bidraget enda på av di det ikkje vart gjeve nokre poeng og berre vinnaren vart offentleggjord.
Kjelder |
- Denne artikkelen bygger på «Annie M. G. Schmidt» frå Wikipedia på engelsk, den 30. april 2012.
Nederland i Eurovision Song Contest 1956
|
|---|
| Vertskap |
Arena |
AVRO-studio 1 |
Programleiar |
Karin Kraaykamp
|
|
| Finale |
Ik zei : ja av Corry Brokken · De vogels van Holland av Jetty Paerl · Gina mia av Bert Visser · De telefoon av Jetty Paerl · Voorgoed voorbij av Corry Brokken · Meisje av Bert Visser · 't Is lente av Corry Brokken · Mei in Parijs av Jetty Paerl
|
Låtskrivarar i Eurovision Song Contest 1956
|
|---|
Cor Lemaire og Annie M.G. Schmidt · Georg Benz Stahl · Jean Miret, Jacques Say og Robert Montal · Walter Andreas Schwarz · André Lodge og Rachèle Thoreau · Christian Guitreau · Virgilio Panzuti og Pino Perotti · Jelle de Vries · Géo Voumard og Émile Gardaz · Claude Alix og David Bee · Lothar Olias og Peter Mösser · Simone Vallauris · Simone Laurencin og Jacques Lassry · Vittorio Mascheroni og Mario Panzeri
|
| Autoritetsdata |
- WorldCat
- BIBSYS
- VIAF
- GND
- LCCN
- ISNI
- BNF
- BNF (data)
- LIBRIS
- SUDOC
|
|
KUZeGDV JPBERJTY1v,y,CC,Rd,kzbVS,IZ y I,sPJq6e6MigycPPORTmfIjxqc,u6RqN6I 0d7GWLEwhtFvZlXMEt 6x81v8rGf
Popular posts from this blog
Öömrang ArtiikelKultuurIidj an drankHoonwerk ualhuuchsjiiskualgermaanskurnweederkwegelssees Wikiquote: Bruad (function()var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node)node.outerHTML="u003Cdiv class="mw-dismissable-notice"u003Eu003Cdiv class="mw-dismissable-notice-close"u003E[u003Ca tabindex="0" role="button"u003EFersteegu003C/au003E]u003C/divu003Eu003Cdiv class="mw-dismissable-notice-body"u003Eu003Cdiv id="localNotice" lang="frr" dir="ltr"u003Eu003Cdiv id="sitenotice"u003Enu003Ccenteru003Enu003Ctable class="rahmenfarbe4" style="border-style: solid; border-width: thin; width: 70%;"u003Ennu003Ctbodyu003Eu003Ctru003Enu003Ctd style="text-align:center;"u003Eu003Ca href="/wiki/Datei:Nordfriesischeflagge.svg" class="image"u003Eu003Cimg alt="Nordfriesischeflagge.svg" src="//upload.wikimedia.or...
FæreyjarHestar færeyskahjaltlandshestinumíslenski hesturinnBretlandskolanámumenskuWikipediafæreyskuWikipediaRossið - síða um færeyska hrossið á færeysku Færeyskur hestur Úr Wikipediu, frjálsa alfræðiritinu Jump to navigation Jump to search Rani og Grani. Grani í vetrarfeldi. Færeyski hesturinn (færeyska: Føroyska rossið ) er hestur sem hefur lifað í Færeyjum í hundruði ára. Hann er smágerður, 120-132 cm á hæð, og helst skyldur hjaltlandshestinum. Hlutverk hans var að draga vagna og plóg og bera klyfjar. Hann hefur fjórar gangtegundir eins og íslenski hesturinn (þar með talið tölt) og er með fjölda litaafbrigði. Nú til dags er hann notaður til frístunda. Í lok 19. aldar voru til um 800 hross. Mö...
Pečivo hovorověpotravinámpečenímpařenímsmaženímtěstamoukyvodyjedlá sůlkvásekkvasnicekořeníkmínsezammáklovci a sběračipitagyrosemGótštinaněmčinaFinštinaestonštinaruštinapolštinagermánských jazykůněmeckynizozemskyšvédskydánskylatinsky12. stoletítěstapšeničnépecilepkupšeničnéžitnéječmennékukuřičnéovesné[1][2]symbolickénáboženstvíchpitamaceskváskupšeničnéžitnéEvropěkváskemFermentacísacharidůcukrukvasinkyoxid uhličitýpekárenkypřícího prášku do pečivasamokynoucí moukypodmáslíjedlou sodukvalityenzymypřídatné látkyžitnénařízení Evropské komise o regulaci karcinogenníh...
