Ålgård
Multi tool use
Ålgård
|
stad
|
"Stasjonsbygningen" på nedlagte Ålgård stasjon
|
Land
|
 Noreg
|
Fylke
|
Rogaland
|
Kommune
|
Gjesdal
|
|
Folketal
|
ca 9 000 (2017)
|
|
|
Postnummer
|
4330 ÅLGÅRD
|
|
Preposisjon
|
på Ålgård
|
|
Wikimedia Commons: Ålgård
|
|
Ålgård er kommunesenteret i Gjesdal kommune i Rogaland fylke. Staden ligg 10 km sør for Sandnes der Figgjoelva renn ut av Edlandsvatnet. I tillegg til gamle Ålgård sentrum kan no Bærland, Fiskebekk, Opstad og Solås reknast som ein del av tettstaden. Rundt rekna 9000 av dei 10 208 innbyggjarane i kommunen bur på Ålgård.
Ålgård voks fram kring De Forenede Ullvarefabrikker (DFU). Fabrikken vart grunnlagd av haugianaren Ole Nielsen i 1870. Fabrikken låg før dette på Eikeland i Sandnes, men vart flytta til Ålgård. På Ålgård kunne ein nytta vasskraft til å driva maskinar. I tillegg ligg Ålgård i eit område med mange gardbrukarar. Mange av gardbrukarane driv med sauehald. Slik var ikkje vegen lang for å skaffa ull. Ole Nielsen nøgde seg ikkje berre med å byggja ein fabrikk. I tillegg gjorde han opptak til ein skule og Ålgård kyrkje.
Ålgårdbanen vart opna i 1924. Banen gjekk mellom Ålgård og Sandnes, og var meint som ein del av Sørlandsbanen. Traséen vart utsprengd til Kyllingstad i retning Vikeså, men Stortinget omgjorde vedtaket om ein indre trasé og la banen om Jæren.
Fabrikken er lagd ned, men bygningane vert bruka til kjøpesenteret (Magneten) og bibliotek (Veveriet). I dag har Ålgård industri gjennom mellom anna Jæder. I 1986 opna fritidsparken Kongeparken.
Fotballklubben Ålgård FK har mange medlemer. Gjesdal IL har i fleire år gjort det skarpt i Holmenkollstafetten.
Bygningar |
Ålgård kyrkje[1]
Ålgård gamle kyrkje[1]
Kjelder |
↑ 1,01,1 https://www.nrk.no/rogaland/ateisten-svein-kare-punger-ut-halv-million-for-a-redde-kirke-1.13923973
HSyqbKuvdujMsR3 iH0elywTJYSWP90yUt9RzOaYz56 yTDSaPUvk Ry
Popular posts from this blog
Öömrang ArtiikelKultuurIidj an drankHoonwerk ualhuuchsjiiskualgermaanskurnweederkwegelssees Wikiquote: Bruad (function()var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node)node.outerHTML="u003Cdiv class="mw-dismissable-notice"u003Eu003Cdiv class="mw-dismissable-notice-close"u003E[u003Ca tabindex="0" role="button"u003EFersteegu003C/au003E]u003C/divu003Eu003Cdiv class="mw-dismissable-notice-body"u003Eu003Cdiv id="localNotice" lang="frr" dir="ltr"u003Eu003Cdiv id="sitenotice"u003Enu003Ccenteru003Enu003Ctable class="rahmenfarbe4" style="border-style: solid; border-width: thin; width: 70%;"u003Ennu003Ctbodyu003Eu003Ctru003Enu003Ctd style="text-align:center;"u003Eu003Ca href="/wiki/Datei:Nordfriesischeflagge.svg" class="image"u003Eu003Cimg alt="Nordfriesischeflagge.svg" src="//upload.wikimedia.or...
FæreyjarHestar færeyskahjaltlandshestinumíslenski hesturinnBretlandskolanámumenskuWikipediafæreyskuWikipediaRossið - síða um færeyska hrossið á færeysku Færeyskur hestur Úr Wikipediu, frjálsa alfræðiritinu Jump to navigation Jump to search Rani og Grani. Grani í vetrarfeldi. Færeyski hesturinn (færeyska: Føroyska rossið ) er hestur sem hefur lifað í Færeyjum í hundruði ára. Hann er smágerður, 120-132 cm á hæð, og helst skyldur hjaltlandshestinum. Hlutverk hans var að draga vagna og plóg og bera klyfjar. Hann hefur fjórar gangtegundir eins og íslenski hesturinn (þar með talið tölt) og er með fjölda litaafbrigði. Nú til dags er hann notaður til frístunda. Í lok 19. aldar voru til um 800 hross. Mö...
Pečivo hovorověpotravinámpečenímpařenímsmaženímtěstamoukyvodyjedlá sůlkvásekkvasnicekořeníkmínsezammáklovci a sběračipitagyrosemGótštinaněmčinaFinštinaestonštinaruštinapolštinagermánských jazykůněmeckynizozemskyšvédskydánskylatinsky12. stoletítěstapšeničnépecilepkupšeničnéžitnéječmennékukuřičnéovesné[1][2]symbolickénáboženstvíchpitamaceskváskupšeničnéžitnéEvropěkváskemFermentacísacharidůcukrukvasinkyoxid uhličitýpekárenkypřícího prášku do pečivasamokynoucí moukypodmáslíjedlou sodukvalityenzymypřídatné látkyžitnénařízení Evropské komise o regulaci karcinogenníh...
Noreg
