Energi

Multi tool use
Partikkelfysikk
|
Teoriar
|
Standardmodellen
|
Kvantemekanikk
|
Kvantefeltteori (QFT)
|
Kvanteelektrodynamikk (QED)
|
Kvantekromodynamikk (QCD)
|
Den spesielle relativitetsteorien
|
Vekselverknad
|
Sterk kjernekraft
|
Elektromagnetisme
|
Svak kjernekraft
|
Gravitasjon
|
Fargekraft
|
Eigenskapar
|
Energi
|
Rørslemengd
|
Elektrisk ladning
|
Spinn
|
Paritet
|
Isospinn
|
Svakt isospinn
|
Fargeladning
|
Energi (frå gresk ενέργεια (energeia, styrke) er ein skalar fysisk storleik som uttykker ein lekam, eller eit system av lekamar, si evne til å endra tilstand. I naturvitskapen er energi ein grunnleggjande storleik hjå alle fysiske system. Det er eit uttrykk for eit potensial til å utføre arbeid. Energi kan ikkje verta borte, eller brukast opp; ei form for energi kan berre gå over i ei annan energiform. Ein skil mellom statisk og kinetisk (dynamisk) energi. SI-eininga for energi er joule (J).
Som døme på energiformer kan ein namna:
Kinetisk (dynamisk) energi, for ein lekam i rørsle
Termisk energi, i gass, væske og faststoff
Kjemisk energi, i til dømes mat, olje, osb.
Elektrisk energi, i eit elektriske felt
Elektrokjemisk energi, i til dømes eit elektrisk batteri
Kjernefysisk energi, i radioaktivt materiale
Tidlegare blei energi beskriven i forhold til enkle observerte effektar. For det er alltid slik at når eit objekt har forandra seg, er energi blitt utveksla med omgivelsane. Da ein forstod at det som skapar endringane kan lagrast i objekt, blei omgrepet energi innført som potensialet for endring samt storleiken av endringa.

Denne fysikkartikkelen er ei
spire. Du kan hjelpe Nynorsk Wikipedia gjennom å
utvide han.
Autoritetsdata |
- WorldCat
- Store Norske leksikon
- GND
- LCCN
- NDL
|
|
WFrVsvX 2w5gCsJXK,GjpiMSoT PXawMaTzpk,J8TbQ,R8 x,o7iFIp XCrhYSLld dYecs,UpeWrNIYy1BrrTz
Popular posts from this blog
Öömrang ArtiikelKultuurIidj an drankHoonwerk ualhuuchsjiiskualgermaanskurnweederkwegelssees Wikiquote: Bruad (function()var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node)node.outerHTML="u003Cdiv class="mw-dismissable-notice"u003Eu003Cdiv class="mw-dismissable-notice-close"u003E[u003Ca tabindex="0" role="button"u003EFersteegu003C/au003E]u003C/divu003Eu003Cdiv class="mw-dismissable-notice-body"u003Eu003Cdiv id="localNotice" lang="frr" dir="ltr"u003Eu003Cdiv id="sitenotice"u003Enu003Ccenteru003Enu003Ctable class="rahmenfarbe4" style="border-style: solid; border-width: thin; width: 70%;"u003Ennu003Ctbodyu003Eu003Ctru003Enu003Ctd style="text-align:center;"u003Eu003Ca href="/wiki/Datei:Nordfriesischeflagge.svg" class="image"u003Eu003Cimg alt="Nordfriesischeflagge.svg" src="//upload.wikimedia.or...
FæreyjarHestar færeyskahjaltlandshestinumíslenski hesturinnBretlandskolanámumenskuWikipediafæreyskuWikipediaRossið - síða um færeyska hrossið á færeysku Færeyskur hestur Úr Wikipediu, frjálsa alfræðiritinu Jump to navigation Jump to search Rani og Grani. Grani í vetrarfeldi. Færeyski hesturinn (færeyska: Føroyska rossið ) er hestur sem hefur lifað í Færeyjum í hundruði ára. Hann er smágerður, 120-132 cm á hæð, og helst skyldur hjaltlandshestinum. Hlutverk hans var að draga vagna og plóg og bera klyfjar. Hann hefur fjórar gangtegundir eins og íslenski hesturinn (þar með talið tölt) og er með fjölda litaafbrigði. Nú til dags er hann notaður til frístunda. Í lok 19. aldar voru til um 800 hross. Mö...
Pečivo hovorověpotravinámpečenímpařenímsmaženímtěstamoukyvodyjedlá sůlkvásekkvasnicekořeníkmínsezammáklovci a sběračipitagyrosemGótštinaněmčinaFinštinaestonštinaruštinapolštinagermánských jazykůněmeckynizozemskyšvédskydánskylatinsky12. stoletítěstapšeničnépecilepkupšeničnéžitnéječmennékukuřičnéovesné[1][2]symbolickénáboženstvíchpitamaceskváskupšeničnéžitnéEvropěkváskemFermentacísacharidůcukrukvasinkyoxid uhličitýpekárenkypřícího prášku do pečivasamokynoucí moukypodmáslíjedlou sodukvalityenzymypřídatné látkyžitnénařízení Evropské komise o regulaci karcinogenníh...