Charles Édouard Guillaume
Multi tool use
| Charles Édouard Guillaume |
Charles Édouard Guillaume sitt Nobelportrett |
| Fødd |
15. februar 1861
Fleurier i Sveits
|
| Død |
13. mai 1938 (77 år)
Sèvres i Frankrike
|
| Nasjonalitet |
Sveitsisk |
| Område |
fysikk |
| Yrke |
Fysikar |
| Institusjonar |
Det internasjonale byrået for vekt og mål |
| Alma mater |
ETH Zurich |
| Kjend for |
Invar og Elinvar
|
| Utmerkingar |
Nobelprisen i fysikk (1920) |
| Medlem |
Det sovjetiske vitskapsakademiet
Kungliga Vetenskapsakademien
Zofingia
Det russiske vitskapsakademiet
|
Charles Édouard Guillaume (15. februar 1861–13. juni 1938) var ein sveitsisk-fransk fysikar.
Han vart tildelt Nobelprisen i fysikk i 1920 som ei anerkjenning av bidraga sine innan presisjonsmålingar i fysikken og for oppdagingane sine omkring dei karakteristiske eigenskapane til stål/nikkelsambindingar.
Kjelder |
- Denne artikkelen bygger på «Charles Édouard Guillaume» frå Wikipedia på bokmål, den 21. februar 2012.
Vinnarar av Nobelprisen i fysikk
|
|---|
| 1901–1925 |
Röntgen (1901) ·
Lorentz / Zeeman (1902) ·
Becquerel / P. Curie / M. Curie (1903) ·
Rayleigh (1904) ·
Lenard (1905) ·
Thomson (1906) ·
Michelson (1907) ·
Lippmann (1908) ·
Marconi / Braun (1909) ·
van der Waals (1910) ·
Wien (1911) ·
Dalén (1912) ·
Kamerlingh Onnes (1913) ·
Laue (1914) ·
W. L. Bragg / W. H. Bragg (1915) ·
Barkla (1917) ·
Planck (1918) ·
Stark (1919) ·
Guillaume (1920) ·
Einstein (1921) ·
N. Bohr (1922) ·
Millikan (1923) ·
M. Siegbahn (1924) ·
Franck / Hertz (1925)
|
| 1926–1950 |
Perrin (1926) ·
Compton / C. Wilson (1927) ·
O. Richardson (1928) ·
De Broglie (1929) ·
Raman (1930) ·
Heisenberg (1932) ·
Schrödinger / Dirac (1933) ·
Chadwick (1935) ·
Hess / C. D. Anderson (1936) ·
Davisson / Thomson (1937) ·
Fermi (1938) ·
Lawrence (1939) ·
Stern (1943) ·
Rabi (1944) ·
Pauli (1945) ·
Bridgman (1946) ·
Appleton (1947) ·
Blackett (1948) ·
Yukawa (1949) ·
Powell (1950)
|
| 1951–1975 |
Cockcroft / Walton (1951) ·
Bloch / Purcell (1952) ·
Zernike (1953) ·
Born / Bothe (1954) ·
Lamb / Kusch (1955) ·
Shockley / Bardeen / Brattain (1956) ·
Yang / T. D. Lee (1957) ·
Tsjerenkov / Frank / Tamm (1958) ·
Segrè / Chamberlain (1959) ·
Glaser (1960) ·
Hofstadter / Mössbauer (1961) ·
Landau (1962) ·
Wigner / Goeppert-Mayer / Jensen (1963) ·
Townes / Basov / Prokhorov (1964) ·
Tomonaga / Schwinger / Feynman (1965) ·
Kastler (1966) ·
Bethe (1967) ·
Alvarez (1968) ·
Gell-Mann (1969) ·
Alfvén / Néel (1970) ·
Gabor (1971) ·
Bardeen / Cooper / Schrieffer (1972) ·
Esaki / Giaever / Josephson (1973) ·
Ryle / Hewish (1974) ·
A. Bohr / Mottelson / Rainwater (1975)
|
| 1976–2000 |
Richter / Ting (1976) ·
P. W. Anderson / Mott / Van Vleck (1977) ·
Kapitsa / Penzias / R. Wilson (1978) ·
Glashow / Salam / Weinberg (1979) ·
Cronin / Fitch (1980) ·
Bloembergen / Schawlow / K. Siegbahn (1981) ·
K. Wilson (1982) ·
Chandrasekhar / Fowler (1983) ·
Rubbia / van der Meer (1984) ·
von Klitzing (1985) ·
Ruska / Binnig / Rohrer (1986) ·
Bednorz / Müller (1987) ·
Lederman / Schwartz / Steinberger (1988) ·
Ramsey / Dehmelt / Paul (1989) ·
Friedman / Kendall / R. Taylor (1990) ·
de Gennes (1991) ·
Charpak (1992) ·
Hulse / J. Taylor (1993) ·
Brockhouse / Shull (1994) ·
Perl / Reines (1995) ·
D. Lee / Osheroff / R. Richardson (1996) ·
Chu / Cohen-Tannoudji / Phillips (1997) ·
Laughlin / Störmer / Tsui (1998) ·
't Hooft / Veltman (1999) ·
Alferov / Kroemer / Kilby (2000)
|
| 2001– |
Cornell / Ketterle / Wieman (2001) ·
Davis / Koshiba / Giacconi (2002) ·
Abrikosov / Ginzburg / Leggett (2003) ·
Gross / Politzer / Wilczek (2004) ·
Glauber / Hall / Hänsch (2005) ·
Mather / Smoot (2006) ·
Fert / Grünberg (2007) ·
Nambu / Kobayashi / Maskawa (2008) ·
Kao / Boyle / Smith (2009) ·
Geim / Konstantin Novoselov (2010) ·
Perlmutter / Riess / Schmidt (2011) ·
Haroche / Wineland (2012) ·
Englert / Higgs (2013) ·
Akasaki / Amano / Nakamura (2014) ·
Kajita / McDonald (2015) ·
Thouless / Haldane / Kosterlitz (2016)
|
| Autoritetsdata |
- WorldCat
- VIAF
- GND
- LCCN
- ISNI
- BNF
- BNF (data)
- SUDOC
- HDS
- Léonore
|
|
T,UJts18rbxY
Popular posts from this blog
Öömrang ArtiikelKultuurIidj an drankHoonwerk ualhuuchsjiiskualgermaanskurnweederkwegelssees Wikiquote: Bruad (function()var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node)node.outerHTML="u003Cdiv class="mw-dismissable-notice"u003Eu003Cdiv class="mw-dismissable-notice-close"u003E[u003Ca tabindex="0" role="button"u003EFersteegu003C/au003E]u003C/divu003Eu003Cdiv class="mw-dismissable-notice-body"u003Eu003Cdiv id="localNotice" lang="frr" dir="ltr"u003Eu003Cdiv id="sitenotice"u003Enu003Ccenteru003Enu003Ctable class="rahmenfarbe4" style="border-style: solid; border-width: thin; width: 70%;"u003Ennu003Ctbodyu003Eu003Ctru003Enu003Ctd style="text-align:center;"u003Eu003Ca href="/wiki/Datei:Nordfriesischeflagge.svg" class="image"u003Eu003Cimg alt="Nordfriesischeflagge.svg" src="//upload.wikimedia.or...
FæreyjarHestar færeyskahjaltlandshestinumíslenski hesturinnBretlandskolanámumenskuWikipediafæreyskuWikipediaRossið - síða um færeyska hrossið á færeysku Færeyskur hestur Úr Wikipediu, frjálsa alfræðiritinu Jump to navigation Jump to search Rani og Grani. Grani í vetrarfeldi. Færeyski hesturinn (færeyska: Føroyska rossið ) er hestur sem hefur lifað í Færeyjum í hundruði ára. Hann er smágerður, 120-132 cm á hæð, og helst skyldur hjaltlandshestinum. Hlutverk hans var að draga vagna og plóg og bera klyfjar. Hann hefur fjórar gangtegundir eins og íslenski hesturinn (þar með talið tölt) og er með fjölda litaafbrigði. Nú til dags er hann notaður til frístunda. Í lok 19. aldar voru til um 800 hross. Mö...
Pečivo hovorověpotravinámpečenímpařenímsmaženímtěstamoukyvodyjedlá sůlkvásekkvasnicekořeníkmínsezammáklovci a sběračipitagyrosemGótštinaněmčinaFinštinaestonštinaruštinapolštinagermánských jazykůněmeckynizozemskyšvédskydánskylatinsky12. stoletítěstapšeničnépecilepkupšeničnéžitnéječmennékukuřičnéovesné[1][2]symbolickénáboženstvíchpitamaceskváskupšeničnéžitnéEvropěkváskemFermentacísacharidůcukrukvasinkyoxid uhličitýpekárenkypřícího prášku do pečivasamokynoucí moukypodmáslíjedlou sodukvalityenzymypřídatné látkyžitnénařízení Evropské komise o regulaci karcinogenníh...
