1642 (romartal MDCXLII) var eit normalår som byrja på ein onsdag i den gregorianske kalenderen og eit normalår som byrja på ein laurdag i den julianske kalenderen.
Innhaldsliste
1Hendingar
1.1Utlandet
1.2Noreg
2Fødde
3Døde
Hendingar |
Pågåande:
Den svensk-franske krigen, ein del av Trettiårskrigen.
Rundetårn i København stod ferdig i 1642
Utlandet |
17. mai: Paul de Maisonneuve grunnla den kanadiske byen Montreal som Ville-Marie.
22. august: Den engelske borgarkrigen braut ut.
24. november: Den nederlandske sjøfararen Abel Tasman oppdaga Van Diemens Land, seinare kalla Tasmania.
13. desember: Abel Tasman oppdaga New Zealand som første europear.
Ukjend dato
Abbas II av Safavidedynastiet blei herskar av Persia etter far sin.
Mandsjuar leidd av Hong Taiji plyndra den Ming-kinesiske Shandong-provinsen.
Rundetårn stod ferdig i København.
Noreg |
Fødde |
Sjå òg Fødde i 1642.
2. januar: Mehmed IV av Det osmanske riket
25. desember: Isaac Newton, engelsk fysikar, matematikar, astronom, filosof og alkymist
Døde |
Sjå òg Døde i 1642.
8. januar: Galileo Galilei, italiensk astronom og fysikar
18. august: Guido Reni, italiensk målar
4. desember: Richelieu, kardinal og fransk statsmann
FæreyjarHestar færeyskahjaltlandshestinumíslenski hesturinnBretlandskolanámumenskuWikipediafæreyskuWikipediaRossið - síða um færeyska hrossið á færeysku Færeyskur hestur Úr Wikipediu, frjálsa alfræðiritinu Jump to navigation Jump to search Rani og Grani. Grani í vetrarfeldi. Færeyski hesturinn (færeyska: Føroyska rossið ) er hestur sem hefur lifað í Færeyjum í hundruði ára. Hann er smágerður, 120-132 cm á hæð, og helst skyldur hjaltlandshestinum. Hlutverk hans var að draga vagna og plóg og bera klyfjar. Hann hefur fjórar gangtegundir eins og íslenski hesturinn (þar með talið tölt) og er með fjölda litaafbrigði. Nú til dags er hann notaður til frístunda. Í lok 19. aldar voru til um 800 hross. Mö...
Pečivo hovorověpotravinámpečenímpařenímsmaženímtěstamoukyvodyjedlá sůlkvásekkvasnicekořeníkmínsezammáklovci a sběračipitagyrosemGótštinaněmčinaFinštinaestonštinaruštinapolštinagermánských jazykůněmeckynizozemskyšvédskydánskylatinsky12. stoletítěstapšeničnépecilepkupšeničnéžitnéječmennékukuřičnéovesné[1][2]symbolickénáboženstvíchpitamaceskváskupšeničnéžitnéEvropěkváskemFermentacísacharidůcukrukvasinkyoxid uhličitýpekárenkypřícího prášku do pečivasamokynoucí moukypodmáslíjedlou sodukvalityenzymypřídatné látkyžitnénařízení Evropské komise o regulaci karcinogenníh...
