1653 (romartal MDCLIII) var eit normalår som byrja på ein onsdag i den gregorianske kalenderen og eit normalår som byrja på ein laurdag i den julianske kalenderen.
Innhaldsliste
1Hendingar
1.1Utlandet
1.2Noreg
2Fødde
3Døde
Hendingar |
Utlandet |
Dronning Christina av Sverige innstifta Amarantarordenen.
Noreg |
Fødde |
André-Hercule de Fleury
Sjå òg Fødde i 1653.
11. januar: Gaspar de la Cerda Sandoval Silva y Mendoza, visekonge av Ny-Spania
17. februar: Arcangelo Corelli, italiensk komponist og fiolinist
2. april: Georg av Danmark, engelsk og skotsk prinsgemal 1702–1707, irsk prinsgemaål 1702–1708 og britisk prinsgemal 1707–1708 (gift med Anna av Storbritannia)
30. mai: Claudia Felicitas av Tyrol, tysk-romersk keisarinne
31. mai: Eleonora Maria Josefa av Austerrike, dronning av Polen
22. juni: André-Hercule de Fleury, fransk kardinal og politikar
30. august: Johann Pachelbel, tysk komponist
Døde |
Sjå òg Døde i 1653.
3. april: Hans Hansen Resen, dansk biskop
26. juni: Juliana Morell, spansk forfattar, første kvinnelege doktoranden i jus
16. oktober: Jan Wildens, flamsk målar
22. november: Francesco Maria Macchiavelli, italiensk kardinal
Utan dato:
Constantia Sirenberg, tysk musikar og songar
Lucrezia Marinella, italiensk filosof og forfattar
FæreyjarHestar færeyskahjaltlandshestinumíslenski hesturinnBretlandskolanámumenskuWikipediafæreyskuWikipediaRossið - síða um færeyska hrossið á færeysku Færeyskur hestur Úr Wikipediu, frjálsa alfræðiritinu Jump to navigation Jump to search Rani og Grani. Grani í vetrarfeldi. Færeyski hesturinn (færeyska: Føroyska rossið ) er hestur sem hefur lifað í Færeyjum í hundruði ára. Hann er smágerður, 120-132 cm á hæð, og helst skyldur hjaltlandshestinum. Hlutverk hans var að draga vagna og plóg og bera klyfjar. Hann hefur fjórar gangtegundir eins og íslenski hesturinn (þar með talið tölt) og er með fjölda litaafbrigði. Nú til dags er hann notaður til frístunda. Í lok 19. aldar voru til um 800 hross. Mö...
Pečivo hovorověpotravinámpečenímpařenímsmaženímtěstamoukyvodyjedlá sůlkvásekkvasnicekořeníkmínsezammáklovci a sběračipitagyrosemGótštinaněmčinaFinštinaestonštinaruštinapolštinagermánských jazykůněmeckynizozemskyšvédskydánskylatinsky12. stoletítěstapšeničnépecilepkupšeničnéžitnéječmennékukuřičnéovesné[1][2]symbolickénáboženstvíchpitamaceskváskupšeničnéžitnéEvropěkváskemFermentacísacharidůcukrukvasinkyoxid uhličitýpekárenkypřícího prášku do pečivasamokynoucí moukypodmáslíjedlou sodukvalityenzymypřídatné látkyžitnénařízení Evropské komise o regulaci karcinogenníh...
