Opplysingstida
Multi tool use
Omslaget til Encyclopédie (1772), teikna av Charles-Nicolas Cochin og gravert av Bonaventure-Louis Prévost. Figuren i midten symboliserer sanninga, omgjeven av eit skinande ljos (sentralt symbol i tida). Figurane til høgre er fornuft og filosofi som riv ned sløret framom sanninga.
Verda kan reknast ut:
Camera obscura frå ei plansje i
Encyclopédie.
Opplysingstida var ei samfunnskritisk åndsretning i Europa på 1700-talet (frå kring 1690 til kring 1800). Ein uttrykte ei tru på menneska sine evnar og fremja renessansen sine humanistiske ideal i eit samfunnsmessig perspektiv. Bruken av ordet opplysing (tysk Aufklärung) kan vera ein idé frå den tyske filosofen Immanuel Kant. Det vart lagt vekt på utbreiing av kunnskap, mellom anna ved utgjeving av oppslagsverk.
Nokre opplysingsfilosofar |
- Marquis de Condorcet
- Daniel Defoe
- Denis Diderot
- David Hume
- John Locke
- Moses Mendelssohn
- Charles Louis de Montesquieu
- Thomas Reid
- Jean-Jacques Rousseau
- Adam Smith
- Jonathan Swift
- François de Voltaire
Sjå òg |
- Encyklopedi
- Leksikon
Oppslagsverk
Denne historieartikkelen er ei
spire. Du kan hjelpe Nynorsk Wikipedia gjennom å
utvide han.
| Autoritetsdata |
- WorldCat
- GND
- LCCN
- BNF
- BNF (data)
- HDS
|
|
WU dOJZCRozWY0Pe,AN1U,ju nk TId3 79slt
Popular posts from this blog
Öömrang ArtiikelKultuurIidj an drankHoonwerk ualhuuchsjiiskualgermaanskurnweederkwegelssees Wikiquote: Bruad (function()var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node)node.outerHTML="u003Cdiv class="mw-dismissable-notice"u003Eu003Cdiv class="mw-dismissable-notice-close"u003E[u003Ca tabindex="0" role="button"u003EFersteegu003C/au003E]u003C/divu003Eu003Cdiv class="mw-dismissable-notice-body"u003Eu003Cdiv id="localNotice" lang="frr" dir="ltr"u003Eu003Cdiv id="sitenotice"u003Enu003Ccenteru003Enu003Ctable class="rahmenfarbe4" style="border-style: solid; border-width: thin; width: 70%;"u003Ennu003Ctbodyu003Eu003Ctru003Enu003Ctd style="text-align:center;"u003Eu003Ca href="/wiki/Datei:Nordfriesischeflagge.svg" class="image"u003Eu003Cimg alt="Nordfriesischeflagge.svg" src="//upload.wikimedia.or...
FæreyjarHestar færeyskahjaltlandshestinumíslenski hesturinnBretlandskolanámumenskuWikipediafæreyskuWikipediaRossið - síða um færeyska hrossið á færeysku Færeyskur hestur Úr Wikipediu, frjálsa alfræðiritinu Jump to navigation Jump to search Rani og Grani. Grani í vetrarfeldi. Færeyski hesturinn (færeyska: Føroyska rossið ) er hestur sem hefur lifað í Færeyjum í hundruði ára. Hann er smágerður, 120-132 cm á hæð, og helst skyldur hjaltlandshestinum. Hlutverk hans var að draga vagna og plóg og bera klyfjar. Hann hefur fjórar gangtegundir eins og íslenski hesturinn (þar með talið tölt) og er með fjölda litaafbrigði. Nú til dags er hann notaður til frístunda. Í lok 19. aldar voru til um 800 hross. Mö...
Pečivo hovorověpotravinámpečenímpařenímsmaženímtěstamoukyvodyjedlá sůlkvásekkvasnicekořeníkmínsezammáklovci a sběračipitagyrosemGótštinaněmčinaFinštinaestonštinaruštinapolštinagermánských jazykůněmeckynizozemskyšvédskydánskylatinsky12. stoletítěstapšeničnépecilepkupšeničnéžitnéječmennékukuřičnéovesné[1][2]symbolickénáboženstvíchpitamaceskváskupšeničnéžitnéEvropěkváskemFermentacísacharidůcukrukvasinkyoxid uhličitýpekárenkypřícího prášku do pečivasamokynoucí moukypodmáslíjedlou sodukvalityenzymypřídatné látkyžitnénařízení Evropské komise o regulaci karcinogenníh...
Denne historieartikkelen er ei spire. Du kan hjelpe Nynorsk Wikipedia gjennom å 
