Madison Square Garden
Multi tool use
Koordinatar: 40°45′2″ N 73°59′37″ W
Madison Square Garden
|
|
| Kallenamn |
MSG, The Garden, The World's Most Famous Arena
|
| Adresse |
4 Pennsylvania Plaza (7th Avenue & 32nd Street), Manhattan, New York City New York 10001
|
| Eigar |
Cablevision (gjennom selskapet Madison Square Garden, L.P.
|
| Drift |
Cablevision
|
| Brukarar |
New York Rangers (NHL) (1968-)
New York Knicks (NBA) (1968-)
New York Liberty (WNBA) (1997-)
New York Titans (NLL) (2007-)
New York Knights (AFL) (1988)
New York CityHawks (AFL) (1997-1998)
Det demokratiske partiet landsmøte 1976, 1980 og 1992
Det republikanske partiet landsmøte 2004
Big East Men's Basketball Tournament (NCAA) (1983-)
|
| Kapasitet |
Basketball: 19 763
ishockey / Lacrosse: 18 200
konsert: 20 000
WaMu Theater: 5 600
|
| Arkitekt |
Charles Luckman Associates
|
| Pris |
USD 123 millionar
|
Historiske årstal
|
|---|
Påbegynt
1879
|
Opna
1968
|
Stengt
|
|
Madison Square Garden er ein kjend sports- og konsertarena i New York City i USA. Han låg opphavleg ved Madison Square, men er no plassert over den underjordiske jernbanestasjonen Pennsylvania Station. Blant innbyggjarane i New York vert areanen ofte berre kalla «the garden».
Han vert nytta til ishockey, basketball, tennis, boksing, wrestling og mange fleire sportshendingar. Arenaen er òg kjend over store delar av verda som konsertlokale. Publikumskapasiteten varierer frå type arrangement, men er på om lag 20 000.
Madison Square Garden er også namnet på selskapet som eig lokalet, og på fleire av kontraktørselskapa som held arrangement der.
Den første Madison Square Garden vart opna i 1879. Ein ny idrettshall som i all hovudsak skulle nyttast til boksekamper vart opna på same staden i 1890, og vart flytta i 1925. Dagens bygning, som er den fjerde i rekkja, opna 11. februar 1968.
Kjelder |
- Denne artikkelen bygger på «Madison Square Garden» frå Wikipedia på bokmål, den 3. august 2016.
Bakgrunnsstoff |
TheGarden.com offisielt nettstad
| Autoritetsdata |
- WorldCat
- VIAF
- LCCN
- GeoNames
|
|
rJyN6QLbSh5gMnV0G kHQ2,upl6XdTLn4QuVX8ui6thu9,n nfS,lyGviu7DZKO Yq8gc6ZyPJ98 aiUKAO gWTY3bRW02Bph,fktV0eP
Popular posts from this blog
Öömrang ArtiikelKultuurIidj an drankHoonwerk ualhuuchsjiiskualgermaanskurnweederkwegelssees Wikiquote: Bruad (function()var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node)node.outerHTML="u003Cdiv class="mw-dismissable-notice"u003Eu003Cdiv class="mw-dismissable-notice-close"u003E[u003Ca tabindex="0" role="button"u003EFersteegu003C/au003E]u003C/divu003Eu003Cdiv class="mw-dismissable-notice-body"u003Eu003Cdiv id="localNotice" lang="frr" dir="ltr"u003Eu003Cdiv id="sitenotice"u003Enu003Ccenteru003Enu003Ctable class="rahmenfarbe4" style="border-style: solid; border-width: thin; width: 70%;"u003Ennu003Ctbodyu003Eu003Ctru003Enu003Ctd style="text-align:center;"u003Eu003Ca href="/wiki/Datei:Nordfriesischeflagge.svg" class="image"u003Eu003Cimg alt="Nordfriesischeflagge.svg" src="//upload.wikimedia.or...
FæreyjarHestar færeyskahjaltlandshestinumíslenski hesturinnBretlandskolanámumenskuWikipediafæreyskuWikipediaRossið - síða um færeyska hrossið á færeysku Færeyskur hestur Úr Wikipediu, frjálsa alfræðiritinu Jump to navigation Jump to search Rani og Grani. Grani í vetrarfeldi. Færeyski hesturinn (færeyska: Føroyska rossið ) er hestur sem hefur lifað í Færeyjum í hundruði ára. Hann er smágerður, 120-132 cm á hæð, og helst skyldur hjaltlandshestinum. Hlutverk hans var að draga vagna og plóg og bera klyfjar. Hann hefur fjórar gangtegundir eins og íslenski hesturinn (þar með talið tölt) og er með fjölda litaafbrigði. Nú til dags er hann notaður til frístunda. Í lok 19. aldar voru til um 800 hross. Mö...
Pečivo hovorověpotravinámpečenímpařenímsmaženímtěstamoukyvodyjedlá sůlkvásekkvasnicekořeníkmínsezammáklovci a sběračipitagyrosemGótštinaněmčinaFinštinaestonštinaruštinapolštinagermánských jazykůněmeckynizozemskyšvédskydánskylatinsky12. stoletítěstapšeničnépecilepkupšeničnéžitnéječmennékukuřičnéovesné[1][2]symbolickénáboženstvíchpitamaceskváskupšeničnéžitnéEvropěkváskemFermentacísacharidůcukrukvasinkyoxid uhličitýpekárenkypřícího prášku do pečivasamokynoucí moukypodmáslíjedlou sodukvalityenzymypřídatné látkyžitnénařízení Evropské komise o regulaci karcinogenníh...
