Pandya
Multi tool use
பாண்டியர்
Pandyariket
|
|
300-talet f.Kr.–1600
|
 →
 →
|
|
|---|
Flagg
|
Territorium under Pandya-riket på 1200-talet, under Sadayavarman Sundara Pandyan I.
|
Hovudstad
|
Korkai
Madurai
Tenkasi
|
Språk
|
Tamil
|
Religion
|
Djainisme, hinduisme, buddhisme.
|
Styreform
|
Monarki
|
Historisk periode
|
Jernalderen
|
- Oppretta
|
300-talet f.Kr.
|
- Opphøyrde
|
1600
|
Pandyariket (tamil பாண்டியர், pandiya) var eit tamilsk rike sør i noverande India og Sri Lanka som fanst frå minst 300-talet f.Kr. til første halvdelen av 1500-talet.
Riket hadde omfattande handel og kontakt med andre område, både med rike rundt Bengalbukta og med det gamle Hellas og Romarriket.
Pandyariket byrja heilt i sør på det indiske subkontinentet, og den første hovudstaden var hamnebyen Korkai. Etterkvart som riket breidde seg nordover - til dagens Andhra Pradesh - blei hovudstaden flytta lengre inn i landet, til Madurai. Her bygde dei mellom anna det storslåtte Minakshi Amman-tempelet.
Riket tapte ei tid makt til Tsjera-, Tsjola- og Pallavarika. Det voks på ny på 1100-talet, og hadde stor makt fram til 1300-talet, under «dei fem pandyaene». Etter dette gjekk riket gjekk tilbake på grunn av indre konfliktar og ytre press, som invasjonar frå det muslimske Delhisultanatet. Ved midten av 1500-talet hadde Pandyariket tapt alle territoria sine.
Kultur |
Pandya-dynastiet rekna seg som etterkomarar av Pandu, far til Pandava-brørne i det indiske storverket Mahabharata.
Pandya-herskarane var opphavleg djainar, men blei etterkvart sjaivittar, eller Sjiva-dyrkarar. Dei er mykje omtalt i tamilsk dikting frå Sangam-tida, og fleire pandyakongar skal sjølv ha vore diktarar.
Kjelder |
«Pandya dynasty» (2014), Encyclopædia Britannica.
- Wilfred H. Schoff, «Tamil Political Divisions in the First Two Centuries of the Christian Era», Journal of the American Oriental Society, Vol. 33, (1913), pp. 209-213. DOI: 10.2307/592826
Bakgrunnsstoff |
Denne historieartikkelen som har med India og Sri Lanka å gjere er ei
spire. Du kan hjelpe Nynorsk Wikipedia gjennom å
utvide han.
NJw4n,pL7iV0f9UDHGSWfHguZfV8vsIKz506PS6jyA
Popular posts from this blog
Öömrang ArtiikelKultuurIidj an drankHoonwerk ualhuuchsjiiskualgermaanskurnweederkwegelssees Wikiquote: Bruad (function()var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node)node.outerHTML="u003Cdiv class="mw-dismissable-notice"u003Eu003Cdiv class="mw-dismissable-notice-close"u003E[u003Ca tabindex="0" role="button"u003EFersteegu003C/au003E]u003C/divu003Eu003Cdiv class="mw-dismissable-notice-body"u003Eu003Cdiv id="localNotice" lang="frr" dir="ltr"u003Eu003Cdiv id="sitenotice"u003Enu003Ccenteru003Enu003Ctable class="rahmenfarbe4" style="border-style: solid; border-width: thin; width: 70%;"u003Ennu003Ctbodyu003Eu003Ctru003Enu003Ctd style="text-align:center;"u003Eu003Ca href="/wiki/Datei:Nordfriesischeflagge.svg" class="image"u003Eu003Cimg alt="Nordfriesischeflagge.svg" src="//upload.wikimedia.or...
FæreyjarHestar færeyskahjaltlandshestinumíslenski hesturinnBretlandskolanámumenskuWikipediafæreyskuWikipediaRossið - síða um færeyska hrossið á færeysku Færeyskur hestur Úr Wikipediu, frjálsa alfræðiritinu Jump to navigation Jump to search Rani og Grani. Grani í vetrarfeldi. Færeyski hesturinn (færeyska: Føroyska rossið ) er hestur sem hefur lifað í Færeyjum í hundruði ára. Hann er smágerður, 120-132 cm á hæð, og helst skyldur hjaltlandshestinum. Hlutverk hans var að draga vagna og plóg og bera klyfjar. Hann hefur fjórar gangtegundir eins og íslenski hesturinn (þar með talið tölt) og er með fjölda litaafbrigði. Nú til dags er hann notaður til frístunda. Í lok 19. aldar voru til um 800 hross. Mö...
Pečivo hovorověpotravinámpečenímpařenímsmaženímtěstamoukyvodyjedlá sůlkvásekkvasnicekořeníkmínsezammáklovci a sběračipitagyrosemGótštinaněmčinaFinštinaestonštinaruštinapolštinagermánských jazykůněmeckynizozemskyšvédskydánskylatinsky12. stoletítěstapšeničnépecilepkupšeničnéžitnéječmennékukuřičnéovesné[1][2]symbolickénáboženstvíchpitamaceskváskupšeničnéžitnéEvropěkváskemFermentacísacharidůcukrukvasinkyoxid uhličitýpekárenkypřícího prášku do pečivasamokynoucí moukypodmáslíjedlou sodukvalityenzymypřídatné látkyžitnénařízení Evropské komise o regulaci karcinogenníh...
Denne historieartikkelen som har med India og Sri Lanka å gjere er ei spire. Du kan hjelpe Nynorsk Wikipedia gjennom å utvide han. 
