Biologi er læra om organismar og den levande naturen. Det er ein empirisk naturvitskap som undersøker struktur, funksjon, vekst, opphav, evolusjon og utbreiing av liv i no- og fortid. Ein biolog er ein som jobbar med faget biologi.
Innhaldsliste
1Historie
2Retningar innan biologi
3Kjende biologar
4
5Bakgrunnsstoff
Historie |
Cellebiologi er studiet av celler
Allereie Aristoteles organiserte kunnskap om dyr, plantar og leveviset deira. Teoriane hans heldt seg ganske uendra i fleire hundre år.
Eit viktig neste steg var å finna ut at biologiske vesen var bygde opp av celler. Desse kunne ein først studera på 1600-talet med oppfinninga av mikroskop, men det var først i 1839 at
Theodor Schwann og Matthias Jakob Schleiden utvikla celleteorien som sa at celler er grunnsteinen til alt biologisk liv.
På 1800-talet utvikla Darwin utviklingslæra, om korleis ulike organismar har utvikla seg frå ein felles stamart tilpassa miljøet dei lever i.
Oppdaginga av DNA på 1900-talet førte til eit nytt kvantesprang for biologien. Ho gjorde at ein kunne forstå og påverka arv og utvikling mykje betre.
FæreyjarHestar færeyskahjaltlandshestinumíslenski hesturinnBretlandskolanámumenskuWikipediafæreyskuWikipediaRossið - síða um færeyska hrossið á færeysku Færeyskur hestur Úr Wikipediu, frjálsa alfræðiritinu Jump to navigation Jump to search Rani og Grani. Grani í vetrarfeldi. Færeyski hesturinn (færeyska: Føroyska rossið ) er hestur sem hefur lifað í Færeyjum í hundruði ára. Hann er smágerður, 120-132 cm á hæð, og helst skyldur hjaltlandshestinum. Hlutverk hans var að draga vagna og plóg og bera klyfjar. Hann hefur fjórar gangtegundir eins og íslenski hesturinn (þar með talið tölt) og er með fjölda litaafbrigði. Nú til dags er hann notaður til frístunda. Í lok 19. aldar voru til um 800 hross. Mö...
Pečivo hovorověpotravinámpečenímpařenímsmaženímtěstamoukyvodyjedlá sůlkvásekkvasnicekořeníkmínsezammáklovci a sběračipitagyrosemGótštinaněmčinaFinštinaestonštinaruštinapolštinagermánských jazykůněmeckynizozemskyšvédskydánskylatinsky12. stoletítěstapšeničnépecilepkupšeničnéžitnéječmennékukuřičnéovesné[1][2]symbolickénáboženstvíchpitamaceskváskupšeničnéžitnéEvropěkváskemFermentacísacharidůcukrukvasinkyoxid uhličitýpekárenkypřícího prášku do pečivasamokynoucí moukypodmáslíjedlou sodukvalityenzymypřídatné látkyžitnénařízení Evropské komise o regulaci karcinogenníh...
Wikimedia Commons har multimedia som gjeld: Biologi
Denne biologiartikkelen er ei spire. Du kan hjelpe Nynorsk Wikipedia gjennom å utvide han. 
