Prievidza
Multi tool use
Prievidza
|
|---|
Treeiningsmonument i Prievidza
|
Plassering
|
|---|
|
Styresmakter
|
|---|
Land
|
 Slovakia
|
Kraj
|
Trenčín kraj
|
Først nemnd i
|
1113
|
Borgarmeister
|
Ján Bodnár
|
Geografi
|
|---|
Flatevidd
- By
|
43,063 km²
|
Innbyggjarar
- Totalt (2007)
- folketettleik
|
51 201
1 189 /km²
|
Koordinatar
|
48°46′16″N 18°37′18″EKoordinatar: 48°46′16″N 18°37′18″E
|
Høgd over havet
|
280 moh
|
Tidssone
- Ved sommartid
|
CET (UTC+1)
CEST (UTC+2)
|
Diverse annan informasjon
|
|---|
Postnummer
|
971 01
|
Retningsnummer (tlf)
|
+421-46
|
Bilnummer
|
PD
|
Nettstad: www.prievidza.sk
|
Prievidza (ungarsk Privigye, tysk Priwitz) er ein by sentralt i det vestlege Slovakia. Han har om lag 50 000 innbyggjarar og er ein av dei største byane i Trenčín kraj.
Historie |
Byen vart nemnt første gongen i 1113 som Preuigan. Han fekk status som fri kongeleg by i 1383. Sidan 1500-talet utvikla handverkaryrket seg i Prievidza. Frå 1500-talet til første del av 1600-talet kontrollerte familen Thurzo byen. Det osmanske riket kom til byen frå sør og brende han ned i 1599, i lag med andre byar i den øvre Nitradalen. Under Kuruc-opprøret i 1673 vart Prievidza sett i brann igjen, og brannen tok delar av byarkiva. I 1870 hadde han 2719 innyggjarar.
Frå slutten av 1800-talet og byrjinga på 1900-talet har industrien vokse i byen etter at jernbanen først kom hit. I den andre verdskrigenj var byen ein av sentra til den slovakiske motstandsrørsla. Etter slutte av krigen voks folketalet kraftig i lag med industrien frå 5000 til rundt 53 000. Prievidza vart bustad for mange gruvearbeidarar som fann arbeid i nærliggande kolgruver, kraftstasjonar og ein kjemisk fabrikk nær byen Nováky.
Kjelder |
- Denne artikkelen bygger på «Prievidza» frå Wikipedia på engelsk, den 14. april 2009.
| Autoritetsdata |
- WorldCat
- VIAF
- GND
- LCCN
- NKC
- GeoNames
- MusicBrainz (area)
|
|
5,XDc8F5K4uL9A xmwk0e7 WcaXi,q1rP9X6yb4VwxzDkx9,Z7I
Popular posts from this blog
Öömrang ArtiikelKultuurIidj an drankHoonwerk ualhuuchsjiiskualgermaanskurnweederkwegelssees Wikiquote: Bruad (function()var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node)node.outerHTML="u003Cdiv class="mw-dismissable-notice"u003Eu003Cdiv class="mw-dismissable-notice-close"u003E[u003Ca tabindex="0" role="button"u003EFersteegu003C/au003E]u003C/divu003Eu003Cdiv class="mw-dismissable-notice-body"u003Eu003Cdiv id="localNotice" lang="frr" dir="ltr"u003Eu003Cdiv id="sitenotice"u003Enu003Ccenteru003Enu003Ctable class="rahmenfarbe4" style="border-style: solid; border-width: thin; width: 70%;"u003Ennu003Ctbodyu003Eu003Ctru003Enu003Ctd style="text-align:center;"u003Eu003Ca href="/wiki/Datei:Nordfriesischeflagge.svg" class="image"u003Eu003Cimg alt="Nordfriesischeflagge.svg" src="//upload.wikimedia.or...
FæreyjarHestar færeyskahjaltlandshestinumíslenski hesturinnBretlandskolanámumenskuWikipediafæreyskuWikipediaRossið - síða um færeyska hrossið á færeysku Færeyskur hestur Úr Wikipediu, frjálsa alfræðiritinu Jump to navigation Jump to search Rani og Grani. Grani í vetrarfeldi. Færeyski hesturinn (færeyska: Føroyska rossið ) er hestur sem hefur lifað í Færeyjum í hundruði ára. Hann er smágerður, 120-132 cm á hæð, og helst skyldur hjaltlandshestinum. Hlutverk hans var að draga vagna og plóg og bera klyfjar. Hann hefur fjórar gangtegundir eins og íslenski hesturinn (þar með talið tölt) og er með fjölda litaafbrigði. Nú til dags er hann notaður til frístunda. Í lok 19. aldar voru til um 800 hross. Mö...
Pečivo hovorověpotravinámpečenímpařenímsmaženímtěstamoukyvodyjedlá sůlkvásekkvasnicekořeníkmínsezammáklovci a sběračipitagyrosemGótštinaněmčinaFinštinaestonštinaruštinapolštinagermánských jazykůněmeckynizozemskyšvédskydánskylatinsky12. stoletítěstapšeničnépecilepkupšeničnéžitnéječmennékukuřičnéovesné[1][2]symbolickénáboženstvíchpitamaceskváskupšeničnéžitnéEvropěkváskemFermentacísacharidůcukrukvasinkyoxid uhličitýpekárenkypřícího prášku do pečivasamokynoucí moukypodmáslíjedlou sodukvalityenzymypřídatné látkyžitnénařízení Evropské komise o regulaci karcinogenníh...
Slovakia
