Karwendel er den største fjellkjeda i Dei nordlege kalksteinsalpane. Fire kjeder strekkjer seg frå vest til aust, i tillegg går der fleire mindre kjeder langs sidene og eit omfattande høgare område i nord.
Karwendel er ein del av Alpane mellom elvane Isar og Inn og Achensee.
Hermann von Barth oppretta tradisjonen om å kalle opp fjellkjedene etter dalen som avgrensa dei i sør: Karwendeldalen, Hinteraudalen og Vomper Loch, Gleierschdalen, Halldalen, Inndalen: Den nordlege Karwendelkjeda, Hinterautal-Vomper-kjeda (òg kalla hovudkjeda i Karwendelfjella), Gleiersch-Halltal-kjeda og Inndalenkjeda (òg kalla Solsteinkjeda eller Den nordlege kjeda). Sidekjeder er Erlspitzgruppa, Soierngruppa og Vorkarwendel, Falkengruppa, Gamsjochgruppa og Sonnjochgruppa.
Innhaldsliste
1Geologi
2Toppar
3Kjelder
4Bakgrunnsstoff
Geologi |
Fjella i Karwendel inneheld mykje kalkstein og dolomitt (dolomitten spesielt ved Erlspitze). Hovudkjedene er laga av kraftige kalkbankar som går sørover. Den karakteristiske forma på fjella i Karwendel kan ein spesielt sjå ved Lalidererwänden. Klippene på nordsida er opp til 1000 meter høge. På sørsida er det mindre bratte klipper, grunna nedsliping av isbreane.
Toppar |
Det er 125 fjelltoppar over 2 000 m i Karwendel. Dei viktigaste av desse er:
Birkkarspitze 2 749 m
Ödkarspitze, mittlere 2 745 m
Kaltwasserkarspitze 2 733 m
Bettelwurf, Großer 2 725 m
Großer Lafatscher 2 696 m
Große Seekarspitze 2 679 m
Grubenkarspitze 2 663 m
Solstein, Kleiner 2 637 m
Speckkarspitze 2 621 m
Brandjochspitze, Hintere 2 599 m
Hohe Warte 2 596 m
Laliderer Spitze 2 583 m
Jägerkarspitze, südl. 2 579 m
Sonntagkarspitze 2 575 m
Pleisenspitze 2 567 m
Brandjochspitze, Vordere 2 559 m
Hochnissl 2 546 m
Stempeljochspitze 2 543 m
Solstein, Großer 2 540 m
Östliche Karwendelspitze 2 537 m
Vogelkarspitze 2 523 m
Lamsenspitze 2 508 m
Hoher Gleiersch 2 491 m
Wörner 2 476 m
Sonnjoch 2 457 m
Gamsjoch 2 452 m
Erlspitze 2 404 m
Kuhkopf 2 390 m
Westliche Karwendelspitze 2 385 m
Steinfalk 2 348 m
Freiungen, Westgipfel 2 332 m
Suntiger Spitze 2 321 m
Schaufelspitze 2 308 m
Frau Hitt 2 269 m
Soiernspitze 2 259 m
Rotwandlspitze 2 192 m
Brunnsteinspitze 2 180 m
Schafreuter 2 105 m
Fleischbank 2 026 m
Grasbergjoch 2 020 m
Torkopf 2 012 m
Hölzelstaljoch 2 012 m
Kompar 2 011 m
Juifen 1 988 m
Schönalmjoch 1 986 m
Demeljoch 1 924 m
Dürrnbergjoch 1 835 m
Kjelder |
Denne artikkelen bygger på «Karwendel» frå Wikipedia på engelsk, den 21. juli 2007.
FæreyjarHestar færeyskahjaltlandshestinumíslenski hesturinnBretlandskolanámumenskuWikipediafæreyskuWikipediaRossið - síða um færeyska hrossið á færeysku Færeyskur hestur Úr Wikipediu, frjálsa alfræðiritinu Jump to navigation Jump to search Rani og Grani. Grani í vetrarfeldi. Færeyski hesturinn (færeyska: Føroyska rossið ) er hestur sem hefur lifað í Færeyjum í hundruði ára. Hann er smágerður, 120-132 cm á hæð, og helst skyldur hjaltlandshestinum. Hlutverk hans var að draga vagna og plóg og bera klyfjar. Hann hefur fjórar gangtegundir eins og íslenski hesturinn (þar með talið tölt) og er með fjölda litaafbrigði. Nú til dags er hann notaður til frístunda. Í lok 19. aldar voru til um 800 hross. Mö...
Pečivo hovorověpotravinámpečenímpařenímsmaženímtěstamoukyvodyjedlá sůlkvásekkvasnicekořeníkmínsezammáklovci a sběračipitagyrosemGótštinaněmčinaFinštinaestonštinaruštinapolštinagermánských jazykůněmeckynizozemskyšvédskydánskylatinsky12. stoletítěstapšeničnépecilepkupšeničnéžitnéječmennékukuřičnéovesné[1][2]symbolickénáboženstvíchpitamaceskváskupšeničnéžitnéEvropěkváskemFermentacísacharidůcukrukvasinkyoxid uhličitýpekárenkypřícího prášku do pečivasamokynoucí moukypodmáslíjedlou sodukvalityenzymypřídatné látkyžitnénařízení Evropské komise o regulaci karcinogenníh...
