Zirkonium
Multi tool use
40
|
Yttrium ← Zirkonium → Niob
|
Ti
↑
Zr
↓
Hf
|
 Heile tabellen
|
|
Generelle eigenskapar
|
|---|
Namn, kjemisk symbol,
atomnummer
|
Zirkonium, Zr, 40
|
Kjemisk serie
|
Transisjonsmetall
|
Gruppe, periode, blokk
|
4, 5, d
|
Tettleik, hardleik
|
6510 kg/m3, 5 (ikkje SI)
|
Utsjånad
|
Sølvkvit
|
Atomeigenskapar
|
|---|
Atommasse
|
91,224 u (ikkje SI)
|
Atomradius (berekna)
|
155 (206) pm
|
Kovalent radius
|
148 pm
|
Ioneradius
|
72 pm (ladning: +4)
|
van der Waals radius
|
(?) pm
|
Elektronkonfigurasjon
|
[Kr]4d25s2
|
Elektron per energinivå
|
2, 8, 18, 10, 2
|
Oksidasjonstrinn (oksid)
|
+4 (amfotært)
|
Krystallstruktur
|
Heksagonal
|
Fysiske eigenskapar
|
|---|
Tilstandsform
|
Fast stoff
|
Smeltepunkt
|
2125 K (1852°C)
|
Kokepunkt
|
4650 K (4377°C)
|
Molart volum
|
14,02 cm3/mol
|
Fordampingsvarme
|
58,2 kJ/mol
|
Smeltevarme
|
16,9 kJ/mol
|
Damptrykk
|
0,00168 Pa ved 2125 K
|
Ljodfart
|
3800 m/s ved 20 °C
|
Diverse eigenskapar
|
|---|
Elektronegativitet
|
1,33 (Paulings skala)
|
Spesifikk varmekapasitet
|
278 J/(kg·K)
|
Elektrisk konduktivitet
|
2,36 MS/m
|
Termisk konduktivitet
|
22,7 W/(m·K)
|
Ioniseringspotensial
|
666 kJ/mol
1273 kJ/mol
2224 kJ/mol
3319 kJ/mol
7870 kJ/mol
9500 kJ/mol
|
Mest stabile isotopar
|
|---|
Iso-
top
|
Naturleg
førekomst
|
Halverings-
tid (ikkje SI)
|
NM
|
NE MeV
(ikkje SI)
|
NP
|
90Zr |
51,45% |
(stabil) |
91Zr |
11,22% |
(stabil) |
92Zr |
17,15% |
(stabil) |
93Zr |
(kunstig) |
1,53 mill. år |
β−
|
0,091 |
93Nb |
94Zr |
17,38% |
(stabil) |
96Zr |
2,8% |
>3,8·1019 år |
2·β−
|
3,350 |
96Mo |
|
SI-einingar og STP er brukt unntatt der det er avmerkt
|
|---|
Zirkonium er eit transisjonsmetall med kjemisk symbol Zr og atomnummer 40. Metallet er brennbart. Grunnstoffet finst mellom anna i mineralet zirkon.
I legering med niob vert metallet superleiande ved låg temperatur.
Bakgrunnsstoff |
Webelements - zirconium
Denne kjemiartikkelen er ei
spire. Du kan hjelpe Nynorsk Wikipedia gjennom å
utvide han.
| Autoritetsdata |
- WorldCat
- Store Norske leksikon
- GND
- LCCN
- BNF
- BNF (data)
- NDL
|
|
I3x6W51BevpxdN2x0PKqtY,xraql Oi,w9vgEDSlic9o9RgBksh8j2mhroyugSEV9Dvuz0XLJTXmvaJnj24CLk
Popular posts from this blog
Öömrang ArtiikelKultuurIidj an drankHoonwerk ualhuuchsjiiskualgermaanskurnweederkwegelssees Wikiquote: Bruad (function()var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node)node.outerHTML="u003Cdiv class="mw-dismissable-notice"u003Eu003Cdiv class="mw-dismissable-notice-close"u003E[u003Ca tabindex="0" role="button"u003EFersteegu003C/au003E]u003C/divu003Eu003Cdiv class="mw-dismissable-notice-body"u003Eu003Cdiv id="localNotice" lang="frr" dir="ltr"u003Eu003Cdiv id="sitenotice"u003Enu003Ccenteru003Enu003Ctable class="rahmenfarbe4" style="border-style: solid; border-width: thin; width: 70%;"u003Ennu003Ctbodyu003Eu003Ctru003Enu003Ctd style="text-align:center;"u003Eu003Ca href="/wiki/Datei:Nordfriesischeflagge.svg" class="image"u003Eu003Cimg alt="Nordfriesischeflagge.svg" src="//upload.wikimedia.or...
FæreyjarHestar færeyskahjaltlandshestinumíslenski hesturinnBretlandskolanámumenskuWikipediafæreyskuWikipediaRossið - síða um færeyska hrossið á færeysku Færeyskur hestur Úr Wikipediu, frjálsa alfræðiritinu Jump to navigation Jump to search Rani og Grani. Grani í vetrarfeldi. Færeyski hesturinn (færeyska: Føroyska rossið ) er hestur sem hefur lifað í Færeyjum í hundruði ára. Hann er smágerður, 120-132 cm á hæð, og helst skyldur hjaltlandshestinum. Hlutverk hans var að draga vagna og plóg og bera klyfjar. Hann hefur fjórar gangtegundir eins og íslenski hesturinn (þar með talið tölt) og er með fjölda litaafbrigði. Nú til dags er hann notaður til frístunda. Í lok 19. aldar voru til um 800 hross. Mö...
Pečivo hovorověpotravinámpečenímpařenímsmaženímtěstamoukyvodyjedlá sůlkvásekkvasnicekořeníkmínsezammáklovci a sběračipitagyrosemGótštinaněmčinaFinštinaestonštinaruštinapolštinagermánských jazykůněmeckynizozemskyšvédskydánskylatinsky12. stoletítěstapšeničnépecilepkupšeničnéžitnéječmennékukuřičnéovesné[1][2]symbolickénáboženstvíchpitamaceskváskupšeničnéžitnéEvropěkváskemFermentacísacharidůcukrukvasinkyoxid uhličitýpekárenkypřícího prášku do pečivasamokynoucí moukypodmáslíjedlou sodukvalityenzymypřídatné látkyžitnénařízení Evropské komise o regulaci karcinogenníh...
Denne kjemiartikkelen er ei spire. Du kan hjelpe Nynorsk Wikipedia gjennom å 
