Jutullaget er ei norsk gammaldansgruppe som vart skipa i 1988, da Jon Amund Karusbakken, Inge Gjevre og Stig Ove Kveen gjekk saman. Gruppa kjem hovudsakleg frå Vågå.
Namnet stammar frå segna om Jutulen og Blessomen.
Innhaldsliste
1Besetning
1.1Nåverande medlemmar
1.2Tidlegare medlemmar
2Diskografi
3Utmerkingar
4Bakgrunnsstoff
Besetning |
Nåverande medlemmar |
(1988-) Jon Amund Karusbakken - toradar
(1988-) Inge Gjevre - toradar
(2008-) Kjell Arne Kolden - toradar
(1991-) Svein Ove Brun - gitar
(2000-) Bjarne Odde - bass
Tidlegare medlemmar |
(1988-2008) Stig Ove Kveen, torader
(1996-2000) Øyvind Grindstuen, bass
Diskografi |
Jutullaget (1997)
Luringen (2000)
Trivle (2005)
Utmerkingar |
1993 – Norgesmeister på Titanofestivalen på Vinstra
1994 – Norgesmeister i NM durspel, Norske Trekkspillers Landsforbund i Klæbu
1996 – Gull på Landsfestivalen i Gamaldansmusikk på Fagernes
1996 – Gull i 'Kappspel', NRKs gamaldanskonkurranse
1999 – Sølv i 'Kappspel', NRKs gamaldanskonkurranse
2002 – Bronse på Landsfestivalen i Gamaldansmusikk i Førde
2004 – Gull på Landsfestivalen i Gamaldansmusikk på Oppdal
2005 – Gull på Landsfestivalen i Gamaldansmusikk på Harpefoss
FæreyjarHestar færeyskahjaltlandshestinumíslenski hesturinnBretlandskolanámumenskuWikipediafæreyskuWikipediaRossið - síða um færeyska hrossið á færeysku Færeyskur hestur Úr Wikipediu, frjálsa alfræðiritinu Jump to navigation Jump to search Rani og Grani. Grani í vetrarfeldi. Færeyski hesturinn (færeyska: Føroyska rossið ) er hestur sem hefur lifað í Færeyjum í hundruði ára. Hann er smágerður, 120-132 cm á hæð, og helst skyldur hjaltlandshestinum. Hlutverk hans var að draga vagna og plóg og bera klyfjar. Hann hefur fjórar gangtegundir eins og íslenski hesturinn (þar með talið tölt) og er með fjölda litaafbrigði. Nú til dags er hann notaður til frístunda. Í lok 19. aldar voru til um 800 hross. Mö...
Pečivo hovorověpotravinámpečenímpařenímsmaženímtěstamoukyvodyjedlá sůlkvásekkvasnicekořeníkmínsezammáklovci a sběračipitagyrosemGótštinaněmčinaFinštinaestonštinaruštinapolštinagermánských jazykůněmeckynizozemskyšvédskydánskylatinsky12. stoletítěstapšeničnépecilepkupšeničnéžitnéječmennékukuřičnéovesné[1][2]symbolickénáboženstvíchpitamaceskváskupšeničnéžitnéEvropěkváskemFermentacísacharidůcukrukvasinkyoxid uhličitýpekárenkypřícího prášku do pečivasamokynoucí moukypodmáslíjedlou sodukvalityenzymypřídatné látkyžitnénařízení Evropské komise o regulaci karcinogenníh...
