Vadehavet
Multi tool use
Vadehavet
|
hav
|
|
Del av
|
Nordsjøen
|
|
|
Wikimedia Commons: Wadden Sea
|
|
Vadehavet (frisisk Waadsee, nederlandsk Waddenzee, tysk Wattenmeer) er eit randhav i Nordsjøen og ligg mellom dei frisiske øyane og det nederlandske, tyske og danske fastlandet.
Namnet har det fått fordi størstedelen av Vadehavet blir tørrlagt ved lågvatn.
Vadehavet er om lag 450 km langt og 5–30 km breitt.
Sjå òg |
- Vadehavet nasjonalpark
- Vadehavsøyane
Bakgrunnsstoff |
- Kart over vadehavet (dansk)
Verdsarv i Tyskland
|
|---|
| Nord-Tyskland |
Berlins modernistiska bostadsområden ·Museumsinsel ·Palass og parkar i Potsdam og Berlin ·Rådhuset og Rolandsstatua i Bremen · Rammelsbergsgruva, gamle staden i Goslar og Oberharz vassregal ·Hildesheim domkyrkje og St. Mikaelkyrkja ·Hansastaden Lübeck ·Stralsunds og Wismars historiske sentrum ·Vadehavet1
|
 
|
| Sentrale Tyskland |
Bauhaus og dets plassar i Weimar og Dessau · Hagesområdet Dessau-Wörlitz ·Elbes dalgång i Dresden (stroke 2009) ·Luthers minnesmerke i Eisleben og Wittenberg ·Muskauparken2 · Kollegiatskyrkan, slottet och historiska stadskärnan i Quedlingburg · Wartburg · Klassiska Weimar
|
| Vest-Tyskland |
Katedralen i Aachen · Slotten Augustusburg og Falkenlust · Kölnerdomen · Messels gruva · Øvre Mittelhreins dalgång · Speyer domkyrkje · Trier · Völklingens jernverk · Kolgruvekomplekset Zollverein i Essen
|
| Sør-Tyskland |
Klostret i Lorsch · Staden Bamberg ·Romarrikets ytre grenser:3Limes i øvre Germanien og Raetien · Klostret Maulbronn · Gamlebyen i Regensburg med Stadtamhof · Klosterøya Reichenau ·Vallfartskyrkja i Wies · Residensen i Würzburg
|
1 Delt med Nederland.og Danmark · 2 Delt med Polen. · 3 Delt med Storbritannia. |
Verdsarven i Danmark
|
|---|
Jellingmonumenta: Gravhaugar, runesteinar og kyrkje (1994) · Kronborg slott (1995) · Ilulissatfjorden (Grønland) (2004) · Roskilde domkyrkje (2005) · Stevns Klint (2014) · Den danske delen av Vadehavet (2014) · Parforsejaktlandskapet på Nord-Sjælland med Eremitageslottet (2015) · Christiansfeld (2015) ·
|
 |
Årstalla angjev når staden vart teken opp på verdsarvlista
|
Denne artikkelen er ei
spire. Du kan hjelpe Nynorsk Wikipedia gjennom å
utvide han.
ZcUD VFYW,MNc4ycrfoz,GwY4JZ 53 Hy3ah
Popular posts from this blog
Öömrang ArtiikelKultuurIidj an drankHoonwerk ualhuuchsjiiskualgermaanskurnweederkwegelssees Wikiquote: Bruad (function()var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node)node.outerHTML="u003Cdiv class="mw-dismissable-notice"u003Eu003Cdiv class="mw-dismissable-notice-close"u003E[u003Ca tabindex="0" role="button"u003EFersteegu003C/au003E]u003C/divu003Eu003Cdiv class="mw-dismissable-notice-body"u003Eu003Cdiv id="localNotice" lang="frr" dir="ltr"u003Eu003Cdiv id="sitenotice"u003Enu003Ccenteru003Enu003Ctable class="rahmenfarbe4" style="border-style: solid; border-width: thin; width: 70%;"u003Ennu003Ctbodyu003Eu003Ctru003Enu003Ctd style="text-align:center;"u003Eu003Ca href="/wiki/Datei:Nordfriesischeflagge.svg" class="image"u003Eu003Cimg alt="Nordfriesischeflagge.svg" src="//upload.wikimedia.or...
FæreyjarHestar færeyskahjaltlandshestinumíslenski hesturinnBretlandskolanámumenskuWikipediafæreyskuWikipediaRossið - síða um færeyska hrossið á færeysku Færeyskur hestur Úr Wikipediu, frjálsa alfræðiritinu Jump to navigation Jump to search Rani og Grani. Grani í vetrarfeldi. Færeyski hesturinn (færeyska: Føroyska rossið ) er hestur sem hefur lifað í Færeyjum í hundruði ára. Hann er smágerður, 120-132 cm á hæð, og helst skyldur hjaltlandshestinum. Hlutverk hans var að draga vagna og plóg og bera klyfjar. Hann hefur fjórar gangtegundir eins og íslenski hesturinn (þar með talið tölt) og er með fjölda litaafbrigði. Nú til dags er hann notaður til frístunda. Í lok 19. aldar voru til um 800 hross. Mö...
Pečivo hovorověpotravinámpečenímpařenímsmaženímtěstamoukyvodyjedlá sůlkvásekkvasnicekořeníkmínsezammáklovci a sběračipitagyrosemGótštinaněmčinaFinštinaestonštinaruštinapolštinagermánských jazykůněmeckynizozemskyšvédskydánskylatinsky12. stoletítěstapšeničnépecilepkupšeničnéžitnéječmennékukuřičnéovesné[1][2]symbolickénáboženstvíchpitamaceskváskupšeničnéžitnéEvropěkváskemFermentacísacharidůcukrukvasinkyoxid uhličitýpekárenkypřícího prášku do pečivasamokynoucí moukypodmáslíjedlou sodukvalityenzymypřídatné látkyžitnénařízení Evropské komise o regulaci karcinogenníh...
Denne artikkelen er ei spire. Du kan hjelpe Nynorsk Wikipedia gjennom å utvide han. 
